Aalborg 2024: European Conference on Sustainable Cities & Towns
Final Film
Produceret for Aalborg Kommune
Event- og stemningsfilm
Vi er stolte af at præsentere vores stemningsfilm fra konferencen Aalborg 2024: European Conference on Sustainable Cities & Towns, skabt i tæt samarbejde med Aalborg Kommune. Konferencen, der blev afholdt i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), samlede eksperter, politikere og visionære aktører fra hele Europa for at diskutere løsninger inden for bæredygtige byer, klima og den grønne omstilling.
Et unikt samarbejde
Som kreativ partner har vi arbejdet tæt sammen med Aalborg Kommune for at indfange den unikke energi, de inspirerende oplæg og de mange engagerede deltagere på konferencen. Vores mål var at skabe en stemningsfilm, der ikke bare dokumenterer begivenheden, men også formidler visionen bag Aalborg 2024 – en bæredygtig fremtid, der bygger bro mellem lokal handling og globale ambitioner.
Om Aalborg 2024-konferencen
Konferencen er en del af European Conference on Sustainable Cities & Towns og fandt sted fra den 1.-3. oktober 2024. Fokus var på at styrke samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og civilsamfundet for at fremme bæredygtig udvikling og grøn omstilling. Med over 800 deltagere fra forskellige lande blev Aalborg forvandlet til et epicenter for grønne idéer og innovative løsninger.
Ræk ud
Skal vi lave noget lignende for jer?
Ring på (+45) 22 99 45 42 eller skriv til os. Vi svarer inden for én hverdag.
Vi laver over 120 produktioner om året for alt fra Aalborg Universitet til Carlsberg, Pepsi og LEGO House.
